Juni 2014

D. 30/06-2014

I onsdags var Simon i Peterborough for at køre premier-league. Holdet fik desværre endnu et nederlag, men for Simons vedkommende var der god fart i cyklerne. Simon føler bestemt farten er der, men mangler stadigvæk at få sine starter til at fungere.

Holdet tabte 58-38 til Peterborough, hvor Simon scorede: 2,0,1+1,1+1,0 = 4+2 point.

Allerede dagen efter viste kalenderen endnu et løb, denne gang premier-league knock out cuppen. Her skulle Simon køre på sin hjemmebane i Sheffield, hvor de tog imod gæsterne fra Berwick. Sheffield skulle vinde matchen med +20 point hvis de skulle gå videre i cuppen, og det var selvsagt næsten en umulig opgave. Hele holdet kæmpede for hvert point, men måtte til slut i matchen tage til takke med uafgjort. Matchen endte 45-45

Simon scorede: 2,1+1,0,2 = 5+1 point.

Næste match for Simon er på torsdag hvor han igen er på sin hjemmebane i Sheffield, og kører efter en sejr over Rye House.
– Susanne

D. 23/06-2014

I går gik turen til Newcastle for Simon og teamet. Her kom holdet skidt fra start og Newcastle fik lagt stor afstand til Sheffield. Simon blev lidt snydt af banen i de to første heat, men formåede at rejse sig i sit tredje heat. Her kørte Simon sammen med sin holdkammerat Simon Stead der var inde som joker, og med en 8-1 må det siges at Sheffield fik fuld valuta i netop dette heat, og fik pyntet på resultatet. Desværre endte det med endnu et nederlag til Sheffield og matchens resultat blev 53-40 til Newcastle.

Simon scorede: 1,0,1,2+1,1+1 = 5+2

Næste match er på onsdag i Peterborough.
-Susanne

D. 21/06-2014

Torsdag d. 19/6 skulle matchen mod Edinburgh køres på Simons hjemmebane I Sheffield. Både Simon og hele holdet kom godt fra start, og førte den første halvdel af matchen. Desværre fik det stærke og ubesejrede hold fra Edinburgh kæmpet sig godt tilbage og endte med at trække det længste strå og dermed sejren på 50-40.

Simon starter sin aften godt og laver blandt andet en hatsejr, men bliver desværre ramt af uheld i sit sidste heat, hvor han brænder en tænding hvor han ellers lå til point. Simon ærger sig selvfølgelig over dette, men vil fokusere på de positive takter der var, og tager det med videre til den næste match som finder sted i Newcastle i morgen, søndag d. 22/6

Simon scorede: 3,1+1,0,R = 4+1 point.
– Susanne

D. 09/06-2014

Søndag skulle Simon gæste for Newcastle. De skulle møde Berwick som var ubesejret I år, men det lykkedes Simon og Nwcastle at lave om på dette. Simon havde en okey dag og scorede: 2-0-1-1-1 =5.

Simon udtaler ,, Det var en meget hard match på en bane som normalt ikke er min farvoreit. starterne virkede igen ikke som vi vil have dem til og det er bestemt noget der skal arbejdes på I en fart. Jeg lavede et par gode overhalinger, og det var rart endelig at have en travl weekend.

D. 07/06-2014

Torsdag d. 5/6-14 kørte Simon på hjemmebane i England mod Glasgow. Det blev til en sejr, og en stabil aften for Simon der scorede: 1,2,1,1 = 5 point. Sheffield vandt 52-41

Allerede dagen efter var endnu et løb for Simon. Denne gang havde de kørt den lange vej til Edinburgh, og der ventede hele Sheffield-holdet en lang aften forude. Edinburgh har været rigtig stærkt kørende I år, og har vundet samtlige af deres matcher – bade ude og hjemme.

Simon kæmpede med sine starter, der aldrig rigtig kom til at fungere, og udtaler ,,Jeg startede slet ikke I aften, og når vi kører imod sådan et godt hold, er det rigtig svært at overhale, når ikke man laver starten”

Simon scorede: 2,0,0,0,2 = 4 point.

Sheffield fik desværre en af de grimme øretæver og tabte 63-28

Næste match for Simon bliver allerede I morgen, søndag, hvor han skal gæste for Newcastle.
– Susanne

D. 03/06-2014

Simon skulle i lørdags d. 31/05 køre 1.divisionsmatch i Herning. Det var omkring to uger siden Simon sidst havde siddet på en speedwaycykel, men lagde trods det, godt ud og kørte 2 point ind på kontoen i sit første heat.

Desværre bliver Simon involveret i et grimt styrt i sit andet heat, men kører alligevel omstarten. Dog bliver dét det sidste heat for Simon, da samuritterne på banen efterfølgende beslutter at han ikke må køre mere den dag, da Simon har fået en hjernerystelse.

Simon får altså kørt sig til 2, 2+1 = 4+1 point på to heat.

Siden har Simon været på skadestuen, og til al held er intet brækket, han er “kun” godt forslået. I skrivende stund er han nu på vej til Holsted for at træne, inden turen igen går til England, hvor den næste match skal køres på torsdag, hjemme mod Glasgow.
– Susanne